Bernhardt Tastesen

Mindeord over Bernhard Tastesen, Æresmedlem i Dansk-Russisk Forening.
Af Leo Pilgård

Vi vidste godt i Dansk–Russisk Forening at Bernhard var syg. Allerede for 3 år siden, da Bernhard gik af som formand for Dansk–Russisk forening ved kongressen i 1999 var han  mærket af sin sygdom. Alligevel er det en sorg for os, at Bernhard pludselig ikke er mere.

Fra 1990 til 1996 var Bernhard næstformand i foreningen og fra 1996 blev han på kongressen samme år valgt til formand. Men i realiteten var han den, der tog det store arbejde som formand  allerede i sin tid som næstformand, med Hermod Lannung i formandsstolen. Han efterfulgte Lannung ved dennes død i 1996.

Det var en meget vigtig periode Bernhard kom til at lede Dansk-Russisk Forening. Der blev tale om et reelt genopbygningsarbejde efter Sovjetunionens sammenbrud. Men Bernhard gik med sin sædvanlige ildhu og grundighed til opgaven. Der hvor tidligere forbindelser var væk, begyndte han fra grunden at oprette nye forbindelser. Samtidig brugte han tid på at genoprette gamle afdelinger der var gået i hvile, samt at oprette nye afdelinger af Dansk–Russisk Forening. Han rejste land og rige rundt og holdt møder med gamle medlemmer og nye medlemmer af Foreningen og arbejdet lykkedes. På sin beskedne men indtrængende måde, kunne han få mennesker til at arbejde for ideen.

Hans arbejde for at skaffe midler til Dansk–Russisk Forening lykkedes. Tips– og  Lottomidlerne kom også vor forening til stor nytte og var en velkommen hjælp i arbejdet med nyetablering af foreningen. Det var Bernhard der trak det store læs i den forbindelse.

Han var også den der søgte om - og fik midler fra Lannungfonden til afholdelse af store konferencer om dansk-russisk samarbejde og til Østersøkonferencerne. Det arbejde er videreført i Dansk–Russisk Forening.

Bernhard var ikke på nogen måde computernørd, men han lagde alligevel den første grundsten til, at DRF i dag har egen hjemmeside med links til lokalafdelingerne og til centrale aktiviteter.

Det har selvfølgelig været naturligt, at have et tæt samarbejde med den russiske ambassade, og Bernhard formidlede dette på fineste vis.

Som leder af foreningen havde Bernhard altid - ved hovedbestyrelsesmøder og ved de årlige konferencer for lokalbestyrelserne - et vægtigt afsnit i sin tale om de politiske aspekter i forholdet Danmark-Rusland. Han kunne sige fra, når der var noget der efter hans mening var forkert i den førte politik og han kunne rose, når det efter hans mening skulle gøres. Alt på trods af den officielle danske eller russiske politik.

Bernhard var en værdig formand. Han var loyal til fingerspidserne over for sine samarbejdspart- nere. Han var sine venners ven, men trådte man over en af Bernhards moralnormer, så fik man det også at vide. Bernhard tog sin tørn – fuldt og helt.

Han blev i 1999 udpeget til det første æresmedlem af Dansk–Russisk Forening.

Til Misse vil vi i Dansk–Russisk Forening gerne udtrykke vor dybeste medfølelse. Du har  sammen med jeres børn lidt det største tab.

Æret være Bernhard Tastesens minde.